ALZHEIMERS SYGDOM PÅ DEN POLITISKE DAGSORDEN

Der er behov for politisk lederskab og handlekraft i relation til Alzheimers sygdom for at optimere kvaliteten af pleje og støtte til patienter, deres pårørende og familier.1,5

Alzheimers sygdom er en voksende global sundhedsudfordring, som rammer både patienter og pårørende.2,3

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) lever flere millioner mennesker verden over med Alzheimers sygdom, og antallet vil stige i de kommende år. Det vil markant øge behovet for ressourcer til diagnosticering, behandling og pleje. På verdensplan er der hvert tredje sekund et menneske, som udvikler Alzheimers sygdom eller en anden form for demens.3 Alzheimers sygdom og andre former for demens er nu blandt de 10 hyppigste dødsårsager på verdensplan og var tredjehyppigst i Europa i 2019.4

Europas befolkning har allerede den højeste medianalder i verden. Andelen af mennesker på 65 år og derover forventes at stige fra 14% i 2010 til 25% i 2050. Med så mange flere mennesker, der lever længere, er der behov for politisk lederskab, engagement og handling for sikre, at så mange mennesker som muligt har et godt helbred og en god tilværelse i deres alderdom.1

Europas »tavse epidemi«

60-80%

60-80% af alle tilfælde af demens skyldes Alzheimers sygdom.2

10 Mio.

Omkring 10 millioner mennesker i Europa lever med Alzheimers sygdom og andre former for demens.5

7,5 Mio.

Alzheimers sygdom og andre former for demens er mere udbredt i Vesteuropa, hvor 7,5 millioner mennesker rammes.6

2/3

To tredjedele af de personer der er diagnosticeret med Alzheimers sygdom i Europa, er kvinder.6

Alzheimers sygdoms globale byrde

Antallet af mennesker med Alzheimer sygdom forventes at stige til 14 millioner i 2030, og den økonomiske og samfundsmæssige byrde vil ligeledes øges. I 2030 forventes Alzheimers sygdom og demens at koste 250 mia. EUR for vores samfund: det er lige så meget som hele Finlands BNP.8

16,0% af de samlede økonomiske omkostninger for Alzheimers sygdom kan tilskrives udgifter i forbindelse med behandling (f.eks. lægebesøg, hospitalsbehandling, lægebehandling, medicin osv.)9

42,3% går til sociale omkostninger, som ikke relaterer sig til behandling (f.eks. kommunale tilbud, privat og offentlig finansiering af pleje, hjemmepleje, plejehjem, pension og andre velfærdsydelser)9

41,7% går til indirekte omkostninger i form af ulønnet arbejde som pasning, hjælp og omsorg udført af pårørende (f.eks. familiemedlemmer), som kan betyde tab af produktivitet samt reducerede opsparinger9

16%
behandlingsspecifikke
omkostninger
41,7%
indirekte
omkostninger
42,3%
sociale
omkostninger

Udarbejdet efter data fra Gustavsson A et al. 20209

Udvikling af behandlingen af Alzheimers sygdom

De ændringerne i hjernen, der forårsager Alzheimers sygdom, kan opstå op til 20 år før de første symptomer viser sig.2 Tdlig erkendelse af symptomer og diagnose kan reducere byrden for samfund og sundhedsvæsen.9,10

En øget bevidsthed omkring de tidlige stadier af Alzheimers sygdom og opbygningen af et patientcentreret behandlerteam til Alzheimers sygdom er vigtige for at støtte patienterne og deres pårørende under udredningen. Eksempelvis har begrebet ”Time is Brain” øget bevidstheden om behovet for at handle hurtigt i forbindelse med slagtilfælde for at sikre bedre resultater for patienten og reducere handicap samt kognitive skader. Behandling af slagtilfælde kræver ligeledes et tværfagligt team, der kan sikre patienten en smidig overgang mellem de forskellige fagområder.11

Desuden har de seneste fremskridt inden for brystkræftbehandling også vist, at tidligere diagnosticering og behandling kan føre til bedre resultater. F.eks. viste et studie, at kvinder, der deltog i et screeningsprogram for brystkræft, havde 60% lavere risiko for at dø af brystkræft inden for 10 år efter diagnosen. Diagnosticering i det tidligere stadie betyder, at tumoren vil blive behandlet tidligere, og at patienterne vil respondere bedre på behandlingen.12

På trods af de dokumenterede fordele ved tidlig opsporing af Alzheimers sygdom i forhold til at forbedre patienternes forløb, mangler sundhedsvæsnet i øjeblikket kapacitet til at udrede og diagnosticere Alzheimers sygdom i det tidligste stadie, inden der opstår betydelige skader på hjernen.13

 

Håndtering af Alzheimers sygdom

Der er flere tiltag, som sundhedsmyndigheder, regioner, kommuner og politiske beslutningstagere kan iværksætte for at håndtere de udfordringer, vi står over for:13

  • Uddanne offentligheden for at øge bevidstheden om tidlige symptomer og reducere stigmatiseringen omkring Alzheimers sygdom, der forhindrer tusinder af mennesker i at få en diagnose.
  • Uddanne læger og andet sundhedspersonale for at sikre, at de har den viden og forståelse, der er nødvendig for at opdage og diagnosticere Alzheimers sygdom i de tidlige stadier.
  • Indførelse af tydelige, konsekvente og evidensbaserede retningslinjer for udredning, diagnosticering og behandling af Alzheimers sygdom.
  • Fjernelse af barrierer for diagnosticering ved at øge antallet af demensspecialister, gøre diagnoseværktøjer mere tilgængelige og anvende teknologi til at foretage kognitive vurderinger i det omfang, det er nødvendigt for at sikre tilstrækkelig behandling af det stigende antal personer, som vil blive ramt af Alzheimers sygdom i fremtiden.
  • Implementering af omfattende screening af befolkningsgrupper med høj risiko i overensstemmelse med anbefalingerne i "Models of Patient Engagement for Alzheimer’s disease" (MOPEAD) for at identificere patienter tidligt og sikre dem effektive behandlingsforløb.
  • Implementering af behandlingsmodeller og en socialpolitik, der støtter pårørende til mennesker med Alzheimers sygdom ved at anerkende deres rettigheder og deres ulønnede arbejde, beskytte deres egen sundhed og livskvalitet samt forhindre dem i at komme i økonomiske vanskeligheder på grund af Alzheimers sygdom.

 

Vigtige politiske milepæle i kampen mod Alzheimers sygdom

Trods nogle vigtige politiske milepæle i slutningen af 00'erne og begyndelsen af 2010'erne halter EU-landene bagefter i bekæmpelsen af Alzheimers sygdom i forhold til, hvad der bliver gjort på internationalt plan.14-21

Hold musen over prikkerne for at se mere
EU-initiativer
Globale initiativer (G7/G20/WH0)

2008

Europa-Kommissionen: Rådets konklusioner om folkesundhedsstrategier til bekæmpelse af neurodegenerative sygdomme i forbindelse med aldring, navnlig Alzheimers sygdom14

2009

Europa-Kommissionen: Europæisk strategi for Alzheimers sygdom og demens15

2011

Europa-Parlamentets resolution om et europæisk initiativ om Alzheimers sygdom og andre former for demens16

2013

G8 topmøde om demens - Sundhedsministermøde17

2015

Europa-Kommissionen: Rådets konklusioner om støtte til mennesker, der lever med demens: forbedring af politik vedr. pleje og praksis18

2016

G7 topmøde i Kobe, Japan - Sundhedsministermøde19

2017

WHO-handlingsplan for demens20

2019

Okayama-erklæring fra G20-sundhedsministrene21

EU-initiativer
Globale initiativer (G7/G20/WH0)

2008

Europa-Kommissionen: Rådets konklusioner om folkesundhedsstrategier til bekæmpelse af neurodegenerative sygdomme i forbindelse med aldring, navnlig Alzheimers sygdom14

2009

Europa-Kommissionen: Europæisk strategi for Alzheimers sygdom og demens15

2011

Europa-Parlamentets resolution om et europæisk initiativ om Alzheimers sygdom og andre former for demens16

2013

G8 topmøde om demens - Sundhedsministermøde17

2015

Europa-Kommissionen: Rådets konklusioner om støtte til mennesker, der lever med demens: forbedring af politik vedr. pleje og praksis18

2016

G7 topmøde i Kobe, Japan - Sundhedsministermøde19

2017

WHO-handlingsplan for demens20

2019

Okayama-erklæring fra G20-sundhedsministrene21

Der er behov for samarbejde mellem flere interessenter såsom regioner, sundhedspersonale, myndigheder og patientforeninger og andre NGO’er for at sikre fokus på forskning i Alzheimers sygdom og reducere byrden for vores samfund, sundhed og sociale infrastruktur.22,23