ALZHEIMERS SYGDOM PÅ DEN POLITISKE DAGSORDEN

Antallet af mennesker med Alzheimer sygdom forventes at stige til 14 millioner i 2030, og den økonomiske og samfundsmæssige byrde vil ligeledes øges. I 2030 forventes Alzheimers sygdom og demens at koste 250 mia. EUR for vores samfund: det er lige så meget som hele Finlands BNP.⁸

De ændringerne i hjernen, der forårsager Alzheimers sygdom, kan opstå op til 20 år før de første symptomer viser sig.² Tdlig erkendelse af symptomer og diagnose kan reducere byrden for samfund og sundhedsvæsen.^9,10

En øget bevidsthed omkring de tidlige stadier af Alzheimers sygdom og opbygningen af et patientcentreret behandlerteam til Alzheimers sygdom er vigtige for at støtte patienterne og deres pårørende under udredningen. Eksempelvis har begrebet ”Time is Brain” øget bevidstheden om behovet for at handle hurtigt i forbindelse med slagtilfælde for at sikre bedre resultater for patienten og reducere handicap samt kognitive skader. Behandling af slagtilfælde kræver ligeledes et tværfagligt team, der kan sikre patienten en smidig overgang mellem de forskellige fagområder.¹¹

Desuden har de seneste fremskridt inden for brystkræftbehandling også vist, at tidligere diagnosticering og behandling kan føre til bedre resultater. F.eks. viste et studie, at kvinder, der deltog i et screeningsprogram for brystkræft, havde 60% lavere risiko for at dø af brystkræft inden for 10 år efter diagnosen. Diagnosticering i det tidligere stadie betyder, at tumoren vil blive behandlet tidligere, og at patienterne vil respondere bedre på behandlingen.¹²

På trods af de dokumenterede fordele ved tidlig opsporing af Alzheimers sygdom i forhold til at forbedre patienternes forløb, mangler sundhedsvæsnet i øjeblikket kapacitet til at udrede og diagnosticere Alzheimers sygdom i det tidligste stadie, inden der opstår betydelige skader på hjernen.¹³

Der er flere tiltag, som sundhedsmyndigheder, regioner, kommuner og politiske beslutningstagere kan iværksætte for at håndtere de udfordringer, vi står over for:¹³

• Uddanne offentligheden for at øge bevidstheden om tidlige symptomer og reducere stigmatiseringen omkring Alzheimers sygdom, der forhindrer tusinder af mennesker i at få en diagnose.
• Uddanne læger og andet sundhedspersonale for at sikre, at de har den viden og forståelse, der er nødvendig for at opdage og diagnosticere Alzheimers sygdom i de tidlige stadier.
• Indførelse af tydelige, konsekvente og evidensbaserede retningslinjer for udredning, diagnosticering og behandling af Alzheimers sygdom.
• Fjernelse af barrierer for diagnosticering ved at øge antallet af demensspecialister, gøre diagnoseværktøjer mere tilgængelige og anvende teknologi til at foretage kognitive vurderinger i det omfang, det er nødvendigt for at sikre tilstrækkelig behandling af det stigende antal personer, som vil blive ramt af Alzheimers sygdom i fremtiden.
• Implementering af omfattende screening af befolkningsgrupper med høj risiko i overensstemmelse med anbefalingerne i "Models of Patient Engagement for Alzheimer’s disease" (MOPEAD) for at identificere patienter tidligt og sikre dem effektive behandlingsforløb.
• Implementering af behandlingsmodeller og en socialpolitik, der støtter pårørende til mennesker med Alzheimers sygdom ved at anerkende deres rettigheder og deres ulønnede arbejde, beskytte deres egen sundhed og livskvalitet samt forhindre dem i at komme i økonomiske vanskeligheder på grund af Alzheimers sygdom.

Trods nogle vigtige politiske milepæle i slutningen af 00'erne og begyndelsen af 2010'erne halter EU-landene bagefter i bekæmpelsen af Alzheimers sygdom i forhold til, hvad der bliver gjort på internationalt plan.^14-21

Der er behov for samarbejde mellem flere interessenter såsom regioner, sundhedspersonale, myndigheder og patientforeninger og andre NGO’er for at sikre fokus på forskning i Alzheimers sygdom og reducere byrden for vores samfund, sundhed og sociale infrastruktur.^22,23